• Forside
  • Idéer
  • Foredrag
  • Interview
  • Film
  • Omtaler
  • Kontakt

Omtaler

Bogen har været omtalt i Go’ Morgen Danmark, TV2 Østjylland, P4 Formiddag, RADIO 100FM, Vores jul DR1, Go´jul Danmark TV2, P4 i P1 og i Rabatten på DR1

Her er et udpluk af hvad der er skrevet om Førstehjælp til fantasien…

******
(6 stjerner af 6 mulige)
Læs bogen, se de fede billeder, tøm køkkenskabene, og slip kreativiteten løs!
ALT for damerne, Marie-Louise Truelsen

“Førstehjælp til fantasien er et ‘must have’ under juletræet.”
Kreative kvinder

Clevins arvtager
Bogen er fuld af forslag til kreative processer, man kan kaste sig ud i uden at have særlige forudsætninger, ligesom alle materialer er noget, de fleste har hjemme i køkkenet i forvejen.
Midtjyske medier, tillægget FRI

Bogen Førstehjælp til Fantasien inspirerer til at slå hovedet fra og kreativiteten til.
Østrogen

Tina Dalbøge er gået nye veje…
… i sin “Førstehjælp til fantasien”. For ud over en masse kreative idéer, så indeholder bogen 12 interviews med kendte danskere om hvad kreativitet har betydet for deres opvækst. Tina Dalbøge har udgivet den smukke bog på eget forlag og selv forestået salg og distribution.
Søndag, spotlight

Tina Dalbøge tryller de mest forrygende fantasidyr ud af nærmest ingenting.
Familie Journalen´s julehæfte

Kreative kendisser
Det har taget dekoratør og stylist Tina Dalbøge seks år at samle idéerne til sin nye bog. Til gengæld er der ud af anstrengelserne kommet en anderledes hobbybog til alle børn og voksne, der kan lide at være kreative med hverdagsting, som er lige ved hånden.
Boligmagasinet

Tina Dalbøge tager børnefamilien med på opdagelsesrejse…
… i husets skabe og skuffer. Selv gamle ledninger, skruer og ståltråd kan bruges til leg. Målet er at vise, at leg og kreativitet ikke behøver at komme fra en glittet æske, og det er der nu kommet en 193 sider lang bog ud af.
Metroexpress

Øjenåbner
Bogen kan helt sikkert bruges som et opslagsværk for børnene selv, som en slags øjenåbner. “Førstehjælp til fantasien” er en hjælpebog til børn og voksne med ideer til 140 “gør det selv-ting” ud fra de mest almindelige genstande i køkken og værksted. Som forfatteren påpeger i indledningen, er det vigtigt, at bogen bruges som inspiration til selv at finde på og skabe sit eget udtryk. Og det er bogen god til. Jeg har generelt en skræk for færdige opskrifter til både børn og voksne, men hvis bogen bliver brugt efter forfatterens hensigt, så er det i orden.
Fagbladet Folkeskolen

Lektørudtalelse, DBC anmeldt af Knud Weile
En flot og lækkert layoutet hobbybog fyldt med skøre ting og idéer, der kan inspirere og vejlede forældre eller pædagoger, der vil beskæftige børn kreativt.
Beskrivelse:
Forfatteren viser i billeder og korte instruktioner, hvad en fantasifuld og kreativ person kan skabe af helt almindelige ting som fx teposer, grydesvampe, grøntsager, ståltråd og maling, der findes i de fleste hjem. De viste modeller er skøre og farverige væsener, figurer og vækster, som skaberen bare kan glæde sig over eller bruge som gaver til bedsteforældre eller andre, der fortjener noget særligt og personligt. I en række korte interviews á 2 sider i bogen fortæller 15 personer fra forskningsverdenen, erhvervslivet og medierne om deres positive forhold til fantasi og kreativitet, der er en forudsætning for deres egen succes. Altså en diskret opfordring fra kendte rollemodeller om at dyrke og tilstræbe kreativitet.
Sammenligning:
Jeg mindes ikke at have set noget lignende i andre hobbybøger. En kreativ pegefinger og side efter side med skæve, flotte og farverige modeller med en fantastisk udnyttelse af helt almindelige ting og skøre idéer på et højt niveau, men også lidt pigede ting, som mange drenge nok ikke vil tænde på.
Samlet konklusion:
En ualmindelig flot og inspirerende bog sprængfyldt med kreativitet og et mylder af fine og anvendelige idéer, der ikke kræver det store håndelag og egner sig til beskæftigelse af børn og barnlige sjæle.

Her kan du hente billeder i høj kvalitet. Tryk på det ønskede mini-billede for at se det i større format. Et vindue med billedet åbner sig. Tryk på “Full size” i bunden af vinduet for at se og hente dem fuld kvalitet.

Billederne fylder flere megabytes stykket, hvilket kan resultere i lang ventetid alt efter din Internet-forbindelses hastighed.

Bemærk: Billederne må kun bruges, hvis der tydeligt henvises til bog, forfatter og forlag.

engangsvaskeklude.jpg
Avokaninus.jpg
kartofler_og_skruer.jpg
ledninger.jpg
01.jpg
05.jpg
06.jpg
07.jpg
tina1.jpg
tina2.jpg
fh_forside.jpg
foerstehjaelp-til-fantasien.jpg


Copyright © 2010 Førstehjælp til fantasien. Webdesign by Tina Dalbøge & BatiQue